Pura Vida bracelets!

For nyligt læste jeg på Joyful Heart Foundations facebook-side, at de i samarbejde med Pura Vida Bracelets, havde fået lavet nogle armbånd, som støtter Joyful Heart og No More. 

No More er et rimelig nyt symbol, som kan bæres og vises frem af ALLE, der siger nej til seksuelt misbrug og krænkelse samt hustruvold. 

Joyful Heart Foundation blev startet i 2004 af Mariska Hargitay, som er mit absolut største forbillede! Joyful Hearts formål er at hjælpe ofre, som har været udsat for seksuelt misbrug eller krænkelse, ofre som er blevet misbrugt på den ene eller anden måde som børn, og ofre for hustruvold. 

Jeg elsker det, som Joyful Heart gør, og derfor gør jeg alt hvad jeg kan for at støtte dem!

Jeg købte to af armbåndene, der støtter JHF og No More  på www.puravidabracelets.com, og er rigtig meget tilfreds med købet. Jeg vil opfordre jer alle til at besøge siden, for der er armbånd for enhver. Under Navigation kan man bl.a. vælge Charity Line og støtte enhver tænkelig god sag, som man går op i. Armbåndene er ikke dyre (jeg gav 5 dollars for hver af mine to, hvor af 1 dollar fra hvert armbånd går til JHF), og de kan bruges til alle lejligheder. 

Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg har købt armbånd derinde!

Køb jeres egne på www.puravidabracelets.com. 

Håber I nyder ferien. Kys og kram til jer alle!

"I'm not afraid
I pushed through the pain
I'm on fire
I remember how to breahe again

As much as it hurts, ain't it wonderfull to feel?
So go on and break your wings
Follow your heart 'til it bleeds
As we run towards the end of the dream

Why must we fall apart to understand
How to fly
I will find a way
Even without wings"

- Evanescence, End of the Dream

"She struggled with this disease for a year, for five years, for twenty-five years. Bright shining girls who should be giggling with friends in the halls of high schools and colleges, studying Latin and microbiology and dance. Girls who should have been walking through fields of light and dark, who instead fell into a shadow. They died of heart attacks in bathrooms, in beds, in hospital rooms. They died at home, at school, alone. They died with their parents crying over them, their friends confused. They died before they had a chance to live, because once the demon moves in they’re not really living. I know. Believe me, I know."

 

— Harriet Brown, Brave Girl Eating